Som et foreløbigt højdepunkt endte det med, at vagabonden Ludvig Karlsen blev kaldt op til kongen og fik tildelt Kongens Fortjenstmedalje i guld for sin indsats blandt misbrugere. Der blev desuden lavet en ekstraordinær bevilling på finansloven på ca. 2,5 mil. kr. til Evangeliecentrenes drift. Et beløb som er vokset år efter år, så det nu er på ca. 40 mil. kr. årligt.

I dag tæller Evangeliecentrene over 20 rehabiliteringscentre, nærcaféer og hjem, samt kursuscenter og en bibelskole. Indtil nu har rundt regnet 13000 mennesker fået hjælp til at få et nyt og bedre liv, i løbet af de nu efterhånden 25 år de har eksisteret.

 

Ludvig Karlsen døde Ullevål Universitetssygehus søndag 21. marts 2004 og blev stedt til hvile på Norstrand kirkegård  fredag 26. marts 2004. Overalt i Norge blev han mindet for sin store indsats.

Bl.a. udtalte Norges Statsminister Kjell Magne Bondevik mindeord over Ludvig Karlsen.

Misbruger   Nærcaféen   Keld   Hjælp mig   Sønderholm   Evangeliecentrene   Ludvig   Forvandling

Ludvig Karlsen - landstryger og bums.

Toppen af siden          Forsiden          SEND EN MAIL TIL MIG.

Selvmordsforsøget

Lise og Ludvig var gift, men det var ikke noget særlig godt ægteskab. De havde et sted at bo, men Ludvig var der sjældent. Han levede som landevejsridder. Hvis han endelig var i byen, var han ikke meget hjemme. Nede ved elven var der et sted, hvor dem der fik tiden til at gå med at drikke holdt til. Der var Ludvig for det meste.

Mange gange ser de mennesker, som holder til i disse steder, ud til at more sig og have det godt. Men under overfladen ser tingene mange gange anderledes ud. Sådan var det også for Ludvig. Faktisk var han så led og ked af sit liv til sidst, at en dag han var hjemme hos Lise, tog han et gevær med sig ind i soveværelset for at tage sit eget liv. Lise var også så led og ked af det, at hun var fuldstændig ligeglad. Og da hun hørte braget, da geværet gik af, trak hun bare på skulderne og tænkte, at det var så det.

Det gik nu et stykke tid. Så hørte hun lyde inde fra værelset, og lidt efter blev døren åbnet og en meget omtumlet Ludvig kom ind til hende i stuen. Han kunne fortælle Lise, at han godt nok havde rettet geværet mod sig selv, men i det øjeblik, at han krummede fingeren om aftrækkeren, skete der noget. Det var som om en hånd med stor kraft slog geværet ud af hånden på ham. Det ramlede mod væggen, og skuddet gik af op i loftet.

Dagen efter rejste de op til Lises forældre. Her blev de mødt med spørgsmålet: ”Hvad skete der nede hos jer kl. 10 i går”. Det viste, at de havde bedt meget for Lise og Ludvig, og at de havde følt sig tilskyndet  til at bede specielt meget, netop på det tidspunkt hvor Ludvig sad med geværet, for at gøre en ende på sit liv.

Hjælp til et nyt liv

Denne stærke oplevelse gjorde, at Ludvig holdt op med at drikke. I stedet for  begyndte han at forsøge at hjælpe sine gamle drukkammerater der ned ved elven til et nyt liv. Dette arbejde voksede og voksede. Lige så stille blev et netværk af rehabiliteringscentre opbygget over hele Norge. Da dette havde stået på i omkring 18 år, havde ca. 11000 mennesker fået hjælp til at starte et nyt liv.

Det var nu efterhånden gået op for de offentlige myndigheder, at der foregik noget særligt på Evangeliecentrene. Derfor ville de gerne vide mere. Et af de spørgsmål der blev stillet, var dette. Hvor mange procent af dem, I har i behandling, kommer ud af deres misbrug? De fik svaret at man regnede med 60-70%. Det troede de nærmest ikke på, bl.a. fordi det offentlige behandlersystem havde en ”helbredelsesprocent” på 2-3%.

Derfor lavede man en undersøgelse. Der fandt man ud af, at ved at bedømme Evangeliecentrenes resultater efter samme beregningsmetode som man brugte i det offentlige system, så var der 54%, som kom ud af deres misbrug. Det var ganske vist ikke så meget, som man selv regnede med, men det var trods alt 25 gange bedre end det, som det offentlige behandlersystem kunne præstere.

Hvorfor hjælper det ?

Man gik nu i gang med at undersøge, hvad der var grunden til, at resultaterne var så gode. Hvilke teknikker eller metoder blev der anvendt. Her kom man imidlertid til kort, for man kunne ikke finde nogle egentlige behandlingsmetoder eller terapier. Så man endte med at konkludere, at der tilsyneladende var en religiøs faktor, som spillede ind. Dem som fangede, hvad det gik ud på, kom fri af deres misbrug. Dem som ikke fangede, hvad det gik ud på, faldt tilbage i deres misbrug igen.

Det der skete, forstod de ikke, men måtte beskrive det som en religiøs faktor. Men det er det samme som Keld oplevede i bussen på vej til Sønderholmcenteret og videre frem i sin ”behandling”. Dem som finder ud af at det med at sige: ”Jesus, hjælp mig” (fra dybet af dit hjerte). Det er dem, der kommer ud af deres misbrug. Dem der ikke finder ud af at sige: ”Jesus, hjælp mig.” Det er dem, der falder tilbage i misbruget igen.

Lise og Ludvig Karlsen (Fra Evangeliecentrets hjemmeside)

Ludvig hos kongen !

Misbruger   Nærcaféen   Keld   Hjælp mig   Sønderholm   Evangeliecentrene   Ludvig   Forvandling